Alle bankkunder bliver overvåget

Hvis du hæver kontanter, overfører penge til en ven eller sætter penge ind fra et salg på DBA, bli-ver din det analyseret af din bank. Systemet bag hvidvaskbekæmpelsen betyder, at alle bankkun-der bliver overvåget – ikke fordi de er mistænkt for noget, men fordi alle transaktioner skal vurde-res for tegn på mulig kriminalitet. 

Hver bevægelse på kontoen bliver holdt op mod det, banken anser for er normalt for kunden. Afvi-ger adfærden – fx at kunden ikke plejer at hæve kontanter - og kan banken ikke afvise, at der kan være tale om en overtrædelse af loven, skal banken underrette Hvidvasksekretariatet, som hører under National enhed for Særlig Kriminalitet – i daglig tale også kaldet bagmandspolitiet. Der sker uden kunden får besked. 

Hvidvasksekretariatet gemmer oplysningerne i ti år, og deles i nogle tilfælde med politi, SKAT og andre myndigheder. Det sker uden dommerkendelse, uden at borgeren har indsigt – og uden mu-lighed for at forsvare sig. Dermed er der skabt et kontrolsystem, hvor almindelige borgere risikerer at blive registreret som mistænkelige, uden selv at vide hvorfor.

Hvidvask eller bare en bankoverførsel?

Det kan lyde abstrakt, men overvågningen af bankkunder mærkes konkret i helt almindelige situa-tioner.

”Det er da helt vildt. Jeg havde ikke forestillet mig, at banken tjekker, hvad jeg køber med mit Dan-kort,” siger Rikke Ryge fra Nordsjælland.

Men det gør banken. Sælger du et designermøbel på DBA og modtager 50.000 kroner via Mobile-Pay, kan banken ringe og kræve en forklaring. Lyder forklaringen usikker – eller stemmer den ikke med bankens forventninger – risikerer du at blive indberettet til bagmandspolitiet. Uden at få be-sked.

”Det virker helt skørt. Hvordan kan salg af møbler blive en sag for bagmandspolitiet? Hvorfor skal bankerne overvåge alle almindelige kunder?” spørger Rikke Ryge.

Årsagen til dette er hvidvaskloven, som pålægger banker at indberette transaktioner, de vurderer som mistænkelige. Oprindeligt handlede det om at forhindre kriminelle i at kanalisere penge fra alvorlig kriminalitet gennem det finansielle system.

”Selvfølgelig skal man stoppe organiserede kriminelle i at overføre penge, de har svindlet for. Men burde man så ikke målrette indsatsen mod mistænkelige personer? Jeg sælger ikke narko – og det er jeg ret sikker på, min bankrådgiver ved,” siger Rikke Ryge.

Eksemplet med Rikke Ryge illustrerer, hvordan hvidvaskreglerne i dag griber direkte ind i borger-nes hverdag. For at forstå, hvordan vi er endt her, må vi se nærmere på den gradvise udvidelse af reglerne siden de første EU-direktiver i 1990’erne.