Sort Kapital - Bag om økonomisk kriminalitet, hvidvask, lovgivning, kontrol og bagmænd
I august 2024 afholdt CBS’ Societal Compliance sin første konference om bekæmpelse af hvidvask, terrorfinansiering og økonomisk kriminalitet. Målet var at samle myndigheder, forskere og private aktører for at identificere udfordringer og finde løsninger.
Konferencen resulterede i en rapport med 13 centrale temaer – herunder ansvarsfordeling, risikobaseret tilgang, samarbejde, regulering, uddannelse og informationsdeling. Ét af de vigtigste budskaber er behovet for tydeligere roller og ansvar for at undgå overlap og ineffektivitet i indsatsen mod økonomisk kriminalitet.
Tusindvis af underretninger – men hvad sker der med dem?
Hvidvasksekretariatet modtager 90.000 underretninger om mistænkelige kunder hvert år.
ChatGPT/Jakob Dedenroth Bernhoft
Denne artikel er den anden i en serie af artikler fra Sort Kapital, som undersøger, om kampen mod hvidvask virker. Serien stiller skarpt på systemet, effektivitet og retssikkerhed.
Fanger vi nogen i jagten på hvidvask?
Allerede i 2020 rejste Statsrevisorerne kritik af myndighedernes manglende overblik i beretningen”Statens indsats mod hvidvask og finansiering af terrorisme”. De efterlyste bedre koordinering og anbefalede, at man begyndte at måle og evaluere effekten af underretningerne. Eller sagt med andre ord: hvilke underretninger føre til noget?
Fem år senere – i 2024 – måtte justitsminister Peter Hummelgaard over for Folketingets Erhvervsudvalg indrømme, at man stadig ikke ved, hvor mange underretninger der fører til politiefterforskning.
Og intet tyder på, at situationen er blevet bedre. Hvidvasksekretariatet oplyser til Sort Kapital, at de hverken har overblik over, hvilke typer sager underretningerne handler om, hvilke brancher der står bag, eller om det typisk er personer eller virksomheder, der bliver indberettet.
Det manglende overblik rækker også videre. Når en underretning handler om mulig skatteunddragelse, bliver den sendt videre til Skattestyrelsen. Men hvor ofte fører det til konkrete sager? Sort Kapital har spurgt Skattestyrelsen i marts 2024, men styrelsen har ikke været i stand til at levere en opgørelse inden redaktionens deadline.
Bankerne er presset til kontrollere, underrette og dokumentere som aldrig før, men ingen ved om indsatsen overhovedet virker. Ekspert peger på at snusfornuften er væk.
Statsrevisorerne: I mangler overblik
En opgørelse, som Sort Kapital har udarbejdet på baggrund af Hvidvasksekretariatets egne årsberetninger, viser, at der de seneste ti år er indsendt omkring 600.000 underretninger om mistænkelige transaktioner. Omtrent halvdelen er blevet delt med andre myndigheder, mens resten er blevet lukket i sekretariatet, fordi sekretariatet vurderede, at der ikke var grundlag for at gå videre med sagen.
”Der er noget grundlæggende skævt i systemet. Finanstilsynet har i årevis presset på for, at bankerne skal indberette revl og krat. Nu gør bankerne det – og resultatet er, at Hvidvasksekretariatet arkiverer en stor del, fordi de vurderer, at der ikke er nogen sag. Det viser, at vi har brug for en bagatelgrænse for, hvornår noget overhovedet skal indberettes,” siger Kalle Rose.
CBS’ AML/CFT & FinCrime Impact Report 2024 peger i samme retning. Den konkluderer, at indsatsen mod hvidvask i høj grad måles på input – som antallet af kontroller og underretninger – mens selve effekten er ukendt. Der findes ingen fælles metode til opfølgning, og derfor er det usikkert, om indsatsen overhovedet virker.
Halvdelen går ikke videre
I 2024 modtog Hvidvasksekretariatet lidt over 90.000 underretninger om mistænkelige kunder – det højeste antal nogensinde. Størstedelen kommer fra banker, men også revisorer, advokater og andre brancher er forpligtet til at indberette ved mistanke. Systemet genererer med andre ord store mængder information. Men hvor mange kriminelle fanges?
Sort Kapital har spurgt Hvidvasksekretariatet, men sekretariatet vil ikke oplyse, hvad de mange underretninger fører til. De henviser til, at oplysningerne er “af intern karakter”. Vi havde ellers gerne villet vide, hvor mange underretninger politiet, Skattestyrelsen og andre myndigheder følger op på og hvad de fører til. Hvor mange underretninger sender Hvidvasksekretariatet videre, men som blot ender med at ligge og samle støv.
“Det kan jo ikke passe, at myndighederne ikke vil fortælle, hvad der sker med underretningerne. Hvordan skal bankerne vide, om de kigger efter det rigtige? Vi aner ikke, om systemet virker,” siger Kalle Rose.
Da vi ikke kunne få svar, har Sort Kapital i stedet gennemgået Hvidvasktilsynets egne årsberetninger. Her fremgår det, at der i perioden 2018–2023 er afsagt omkring 1.000 fængselsdomme for hvidvask. Det præcise tal er svært at fastslå, fordi statistikkerne er opgjort forskelligt fra år til år. Til sammenligning modtog Hvidvasksekretariatet i samme periode omkring 400.000 underretninger.
“Snusfornuften er væk. Der er et massivt pres på bankerne for at indberette alt, hvad der bare ligner noget. Der mangler nogen, som sætter sig ned og vurderer, hvilke underretninger der giver mening,” siger Kalle Rose.
Analyse – hvorfor virker det ikke?
For mange aktører – for lidt styring
Bankerne har opbygget et omfattende system for at overholde hvidvaskreglerne og indberette mistænkelige transaktioner. Som nævnt har Hvidvasksekretariatet modtaget 400.000 underretninger i periode 2018-2023, mens der i samme periode kun var ca. 1.000 fængselsdomme for hvidvask.
Ifølge Kalle Rose skyldes det ikke én enkelt brist, men et system, der fra starten er skævt konstrueret.
”Der er ingen, der sidder for bordenden. Ingen myndighed har det fulde overblik eller den nødvendige styring. Mange aktører er involveret, men ingen kan beslutte, at vi for eksempel skal fokusere målrettet på kiosker de næste tre måneder,” siger han.
Sort Kapital har talt med Steffen Larsen (LA) medlem af Folketinget og formand for Folketingets Retsudvalg og spurgt ham hvad han mener. ”Man kunne nemt filtrere 80-90 % af underretningerne fra. Man får en masse døde underretninger, som man ikke kan bruge til noget og det er spild af ressourcer. Det gælder om at Hvidvasksekretariatet koncentrerer sig om væsentlige ting.
Kritikken er ikke ny. Allerede i 2020 kritiserede Rigsrevisionen Hvidvasksekretariatet for ikke at gennemgå alle indberetninger og blot arkiverede en stor del af dem.
Rose peger på, at der i dag er en lang række myndigheder, som enten fastsætter regler, fører tilsyn eller modtager underretninger: Finanstilsynet, Erhvervsstyrelsen, Advokatsamfundet, Hvidvasksekretariatet, National enhed for Særlig Kriminalitet (NSK), PET, Justitsministeriet og Skatteministeriet.
Dette har Statsrevisorerne også kritiseret som en central svaghed. Manglen på koordination og risikobaseret prioritering betyder, at kontrollen let kan blive både ineffektiv og vilkårlig. Der er ingen, der ved, om ressourcerne rammer de rigtige steder.
CBS’ AML/CFT & FinCrime Impact Report 2024 beskriver situationen sådan:
"Ansvaret for hvidvaskbekæmpelsen er spredt ud over mange offentlige og private aktører uden hierarkisk koordinering eller en entydig ejer af hovedansvaret. Det skaber en kompleks og ofte ineffektiv styringsstruktur."
Der er nedsat forskellige samarbejdsfora, hvor myndigheder og brancheaktører mødes, men ifølge Kalle Rose fungerer de ikke efter hensigten:
“De skulle have skabt styring og retning – men det er endt som en kaffeklub,” siger han.
Rapporten peger desuden på, at roller og ansvar ikke er tydeligt defineret i disse fora. Manglende fælles retning betyder, at ministerierne i nogle tilfælde trækker i hver sin retning. Ét ministerium kan investere i forebyggelse, mens et andet skærer ressourcer væk.
“Det er nødvendigt at etablere en uafhængig og central styringsenhed, som kan koordinere indsatsen på tværs af ministerier, myndigheder og private aktører,” foreslår Kalle Rose.
Kontrol med kikkerten for det blinde øje.
Det er stort fokus på, at maskineriet kører, men ikke hvad der kommer ud af det.
ChatGPT/Jakob Dedenroth Bernhoft
Bankerne indberetter på livet løs, men der er ingen som kontrollerer, om bankerne indberetter det rigtige. Beskeden har indtil nu være: flest mulige underretninger.
”Man undersøger formaliteter. Har man de rigtige forretningsgange og risikomodeller. Ikke om det ender med de rigtige underretninger – altså får mat fat i de kriminelle? Det er helt klart et problem” siger Kalle Rose, ekspert i hvidvaskbekæmpelse og lektor ved CBS.
Det samme fremgår af CBS’ AML/CFT & FinCrime Impact Report 2024. Bankerne bliver i dag i høj grad kontrolleret for, hvordan de dokumenterer deres arbejde – ikke hvilket resultat det fører til.
Myndighederne fokuserer på, om virksomhederne opfylder kravene, som tilsynene selv er med til at fortolke – ikke på, om reglerne er effektive i forhold til at opfange reel kriminalitet. Dermed bliver kontrollen mere en måling af proces end af substans og selvrefererende.
Mangel på ressourcer
Hvad er kuren?
Spørgsmålet er også, om myndighederne overhovedet har ressourcer til at håndtere de mange underretninger. Sort Kapital har forsøgt at kortlægge udviklingen i bemandingen.
I 2012 havde Hvidvasksekretariatet omkring 20 ansatte og modtog ca. 4.500 underretninger. I dag er antallet af ansatte fordoblet til cirka 40 – men antallet af underretninger er eksploderet til omkring 90.000 årligt. Det betyder, at hver medarbejder i dag skal håndtere ti gange så mange sager som for ti år siden.
“Det billede genkender jeg fuldstændig. De er massivt underbemandede og arbejder med mange andre opgaver end at modtage underretninger,” siger Kalle Rose.
Allerede i 2017 var der klare advarsler i forhold til ressourcer, da Finansrådet (nu Finans Danmark) i forbindelse med hvidvaskloven sagde: ”…en effektiv efterlevelse af intentionerne i lovforslaget forudsætter, at der også hos de relevante myndigheder på området er ressourcer til at gennemgå og analysere de mange transaktioner, som institutterne indberetter”.
Finansrådet var meget klar i retorikken og understregede, at uden tilstrækkelige ressourcer, så vil loven ikke komme til at fungerer: ’Loven vil ikke leve op til sit formål, hvis myndigheder ikke på relevant måde har ressourcer til at følge op på institutternes indberetninger.
Der er nok at pege på, når det gælder det, der ikke fungerer. Men hvad skal der til for at få systemet til at virke bedre? Kalle Rose har flere bud på justeringer, der kunne trække i den rigtige retning. Men én ting står ifølge ham over alle andre.
“Først og fremmest mangler der nogen, der sætter sig for bordenden. Der er brug for reel styring – nogen, der kan fastsætte mål, prioritere ressourcer og sikre, at vi ikke drukner i irrelevante underretninger,” siger Kalle Rose.