Sort Kapital - Bag om økonomisk kriminalitet, hvidvask, lovgivning, kontrol og bagmænd
Denne artikel er den tredje i en serie af artikler fra Sort Kapital, som undersøger, om kampen mod hvidvask virker. Serien stiller skarpt på systemet, effektivitet og retssikkerhed.
Ca. 90.000 indberettes årligt bagmandspolitiet
ChatGPT/Jakob Dedenroth Bernhoft
Lukket register vokser: Eksperter advarer om masseovervågning i forklædning
600.000 danskere mistænkt for hvidvask
Det kan være dig, der er registret hos Bagmandspolitiet som mistænkt for hvidvask! I hvert fald er hver 10. dansker stemplet som mistænkelig og måske har begået hvidvask. En forbrydelse som kan give op til 1 ½ fængsel.
Hvert år modtager Hvidvasksekretariatet omkring 90.000 underretninger primært fra banker, men også revisorer, ejendomsmæglere og andre brancher. Underretningerne er baseret på mistanke – ikke dokumentation. Og de bliver ikke nødvendigvis efterforsket. Alligevel bliver de opbevaret i op til 10 år.
Med en analyse foretaget af Sort Kapital vil den nuværende udvikling af underretninger betyde, at registret inden for få år rumme oplysninger om op mod én million borgere og virksomheder.
Et skjult register, der vokser
Men kontrollen rejser ikke kun spørgsmål om effektivitet. Den rejser også grundlæggende retssikkerhedsmæssige dilemmaer – især i forhold til registrering, dataopbevaring og borgeres mulighed for indsigt. Det gælder ikke mindst de oplysninger, der ender hos Hvidvasksekretariatet.
"Det forstår jeg ikke," siger Steffen Larsen (LA), formand for Folketingets Retsudvalg. "Den almindelige forældelsesfrist for hvidvask og økonomisk kriminalitet er fem år. Så hvorfor gemme oplysningerne i ti år? Man kan jo ikke komme efter nogen på det tidspunkt.”
Hvidvasksekretariatet har over for Sort Kapital oplyst, at man analyserer de indberetninger, der kommer ind, og anvender dem til at identificere tendenser og mulige sammenhænge – også selvom de ikke fører til efterforskning. I den sammenhæng er det hensigtsmæssige de bliver gemt i 10 år.
Steffen Larsen stiller dog spørgsmålstegn ved denne begrundelse. “Det må være den enkelte sag, der vurderes. En indberetning handler om en konkret mistanke rettet mod en person. Det er jo derfor, man indberetter. Og man kan ikke blive dømt for noget, der er forældet.”
Særligt har han har svært ved at se rimeligheden i, at indberetninger, som myndighederne på forhånd ikke har tænkt sig at undersøge nærmere, skal gemmes i årevis. Han hæfter sig ved, at ordningen med indberetninger er til for at kunne efterforske konkrete bankkunder og ikke for ”at lave statistikker”.
“Man er jo uskyldig, indtil det modsatte er bevist. Men her bliver hundredtusindvis af borgere registreret på baggrund af en udokumenteret mistanke – og i halvdelen af tilfældene har man ikke engang tænkt sig at kigge på sagen. Det er helt unødvendigt,” siger han.
Sort Kapital har været i kontakt med Datatilsynet, som har oplyst ikke at have være på tilsynsbesøg hos Hvidvasksekretariatet og ført nogen kontrol med deres register. De har derfor ikke kendskab til det.
Retsordfører: Hvorfor gemmes data i 10 år?
Mens Folketinget har skudt et omstridt lovforslag om PET's dataindsamling til hjørne, eksisterer der allerede et system, som i al stilhed registrerer hundredtusindvis af danskere. Hos Bagmandspolitiet – nærmere bestemt Hvidvasksekretariatet – opbevares efter en opgørelse, som Sort Kapital har udarbejdet, information om over 600.000 borgere og virksomheder, som banker og andre har indberettet som mistænkelige.
Efter reglerne i hvidvaskloven, så må bankerne ikke fortælle kunderne, hvis de bliver indberettet og hvad det drejer sig om. Hvidvasksekretariatet må ikke oplyse, om en kunde er indberettet og hvad det skulle dreje sig om. Kunden får heller ikke at vide, hvis kunde kommer under efterforskning. Kunden kan ikke klage til Hvidvasksekretariatet.
Dobbeltregistrering og dataspredning
Ekspert: Masseovervågning i forklædning
Mange underretninger sendes videre til andre myndigheder. Det betyder, at oplysninger om én borger kan ende i flere systemer. Hvidvasksekretariatet holder ikke styr på, hvilke sager der fører til efterforskning, eller hvilke typer lovovertrædelser, der er tale om.
I marts 2024 spurgte Sort Kapital Skattestyrelsen, hvor mange underretninger de havde modtaget fra Hvidvasksekretariatet, og hvor mange der havde ført til nye sager. Ved redaktionens deadline havde styrelsen endnu ikke været i stand til at levere en opgørelse.
Det her er masseovervågning i forklædning," siger Kalle Rose, ekspert i hvidvaskregulering og lektor på CBS. "Nu har der været så meget debat om PET registreret, men de skulle bare vide hvor meget som bliver overvåget i henhold til hvidvaskreglerne. Der er tale om masseovervågning."
Han påpeger, at det burde være et grundlæggende retsprincip, at mistanker slettes, hvis de ikke fører til noget – eller i det mindste ikke gemmes længere end forældelsesfristen tillader. Han kan dog også godt se, at der kan være noget fornuft i at kunne se på mange års indberetninger under ét til brug for analyser. ”Det er en afvejning, men det er da et vigtigt spørgsmål at få taget op”.
"Måske står jeg der allerede"
Steffen Larsen (LA), Formand for Folketingets Retsudvalget
Pressefoto
Rikke Ryge, der optrådte i Sort Kapitals første artikel, ved stadig ikke, om hun er en af de mange tusinde, der er blevet indberettet til Hvidvasksekretariatet.
"Jeg har ikke gjort noget galt, men det føles ubehageligt at vide, at jeg alligevel kan være registreret som mistænkelig et sted – uden nogensinde at få det at vide," siger hun.
"Det værste er uvisheden. Måske står jeg der allerede. Og måske bliver det brugt imod mig en dag, uden at jeg aner hvorfor."