top of page
Logo vertikal_edited.jpg

Sort Kapital - Bag om økonomisk kriminalitet, hvidvask, lovgivning, kontrol og bagmænd

Rapport.png

"Cashing Out" er en fælles rapport fra de nordiske lande, der undersøger risikoen for hvidvask gennem eksport og import af kontanter. Den identificerer trusler og sårbarheder og giver indblik i, hvordan kriminelle aktører fører kontanter ud af Norden og tilbage ind i det finansielle system.

Cashing Out Joint report by the Nordic countries on cross-border money laundering via cash transportation

Kriminelle har lommerne fulde af kontanter

Færre kontantbetalinger – men pengene forsvinder ikke

Selvom Danmark er blandt verdens mest digitaliserede samfund, har cirkulationen af kontanter været stigende gennem en lang årrække. Det er efterhånden meget få som betaler med kontanter, men hvor bliver de så af? En godt bud er de er gemt i den sorte økonomi fremgår det af en rapport.

Graf til brug for selve artiklen.png

En stor del af kontanterne i omløb kan ikke forklares med almindeligt forbrug og handel. Rapporten fremhæver, at:

“The use of a large volume of cash […] is unknown,” og advarer om, at kontanter på denne måde kan indgå i den skyggeøkonomi, hvor transaktioner foregår uden om det regulerede finansielle system.

Hvad bruges kontanterne så til?

Kontanter er attraktive for kriminelle, fordi de er anonyme, mobile og svære at spore. Ifølge rapporten er store sedler i høj kurs i kriminelle kredse, netop fordi de gør det let at transportere store værdier:

“High denominations use little space when it is transported,” står der i afsnittet om kontanternes karakteristika. En million euro i 500-eurosedler fylder under tre liter.

Særligt i Danmark har myndighederne registreret, at kontanter bliver transporteret ud af landet og senere bragt tilbage som “hvide” penge gennem forskellige netværk og valutavekslere. I 2019 var der eksempelvis en forskel på 10 milliarder kroner mellem deklarerede udgående og indgående kontanter i Danmark – en forskel, der ifølge rapporten kan indikere hvidvask.

Hvidvask og kontanter: En åben dør

Danskerne bruger kontanter mindre og mindre til daglig betaling. Ifølge rapporten "Cashing Out" bruger kun omkring 12 % kontanter ved kasseapparatet, og antallet af hævninger er faldet drastisk de seneste år. Alligevel er har værdien af kontanter i omløb igennem de senere år været stigende – og det er netop det paradoks, rapporten sætter fokus på:

“Stable circulation of cash at approx. 40 billion,” står der i rapportens afsnit om Danmark, mens andelen af kontantbetalinger er faldet fra 91 % i 1991 til bare 9 % i dag.

Hvad kan der gøres?

Rapporten peger på, at der er behov for større opmærksomhed og bedre koordinering mellem myndigheder:

“Authorities must acknowledge that the best way to fight crime is by cooperating by sharing knowledge, information and identify different measures,” lyder det i forordet.

Derudover har flere banker i Danmark valgt at stoppe tilbagekøb af danske kroner i udlandet, og kontanthåndteringsfirmaer er begyndt at veksle DKK til EUR eller USD inden pengene forlader landet – en praksis der ifølge rapporten gør det vanskeligere at følge pengestrømmene tilbage til Danmark.

bottom of page