top of page
Logo vertikal_edited.jpg

Sort Kapital - Bag om økonomisk kriminalitet, hvidvask, lovgivning, kontrol og bagmænd

Trump sætter efterforskning af bestikkelse og regnskabssvindel på pause

180 dages pause

Præsident Trumps dekret om at sætte efterforskning og påtale af udenlandsk korruption på pause har skabt rystelser i den internationale anti-korruptionsindsats. Men pausen betyder ikke, at reglerne forsvinder. 

Trump tilskåret.jpg

Helt kort: Trump mener at loven er blevet brugt for bredt og skader amerikanske virksomheders konkurrenceevne.

Dekretet udpeger Attorney General Pamela Bondi til at revurdere alle igangværende FCPA-sager og udarbejde nye retningslinjer. Indtil videre må der ikke startes nye sager, medmindre Bondi personligt godkender det. Og selv når pausen slutter, skal alle fremtidige FCPA-sager eksplicit godkendes på højeste niveau.

The President’s foreign policy authority is inextricably linked with the global economic competitiveness of American companies.  American national security depends in substantial part on the United States and its companies gaining strategic business advantages whether in critical minerals, deep-water ports, or other key infrastructure or assets. 


But overexpansive and unpredictable FCPA enforcement against American citizens and businesses — by our own Government — for routine business practices in other nations not only wastes limited prosecutorial resources that could be dedicated to preserving American freedoms, but actively harms American economic competitiveness and, therefore, national security. 

It is therefore the policy of my Administration to preserve the Presidential authority to conduct foreign affairs and advance American economic and national security by eliminating excessive barriers to American commerce abroad. 

FCPA har længe været det vigtigste våben i amerikanske myndigheders indsats mod udenlandsk bestikkelse og regnskabssvindel. Loven har global rækkevidde og bruges ofte til at forfølge selskaber, der opererer internationalt og handler i strid med amerikanske standarder for god selskabsledelse og gennemsigtighed.

Kritikere af dekretet mener, at det underminerer USA's lederskab i kampen mod korruption. Stater som Storbritannien, Frankrig og EU har indført deres egne anti-korruptionsregimer, og et amerikansk tilbagetog risikerer at sende et farligt signal.

Et brud med traditionen i amerikansk korruptionsbekæmpelse

For første gang siden den amerikanske anti-korruptionslov Foreign Corrupt Practices Act (FCPA) blev vedtaget i 1977, er dens håndhævelse sat i bero. Præsident Trump underskrev den 10. februar 2025 et dekret - Pausing Foreign Corrupt Practices Act Enforcement to Further American Economic and National Security - der pauser alle igangværende efterforskninger og nye sager i 180 dage.

Begrundelsen lyder:

Hvad betyder pausen i praksis?

Mens DOJ (Justitsministeriet) sætter FCPA-sager på pause, kan SEC (børsmyndigheden) fortsætte med at føre civile sager mod børsnoterede virksomheder, som overtræder regnskabs- og kontrolkrav i FCPA.

Derudover kan virksomheder og enkeltpersoner stadig blive efterforsket for relaterede forhold, som fx:

  • Hvidvask (money laundering)

  • Svigagtig bogføring

  • Overtrædelser af internationale regler

Der er heller ingen amnesti: Overtrædelser i dag kan blive efterforsket i morgen – af en anden administration. FCPA har en forældelsesfrist på 5-6 år, og mange sager oprettes år efter, at lovovertrædelsen fandt sted.

Selv om pausen måske frister nogle virksomheder til at slække på kontroller og risikovurdering, vil det være en farlig strategi. Alle compliance-programmer bør opretholdes og være klar til at dokumentere indsatsen. Det handler ikke kun om amerikanske myndigheder, men også om:

  • Aktionærer og investorer

  • Internationale samarbejdspartnere

  • Revisorer og tilsynsmyndigheder i andre lande

Desuden er der stadig ansvar i bestyrelseslokalet: Bestyrelser er underlagt krav om at overvåge selskabets risici og sikre effektive kontrolsystemer. Et svigt kan udløse såkaldte Caremark-søgsmål i USA.

Et skridt bagud for global transparens?

FCPA har været en hjørnesten i den globale anti-korruptionsinfrastruktur. Pausen risikerer at svække både samarbejde mellem myndigheder og troen på, at store stater tager korruption alvorligt.

Men pausen er også en anledning til refleksion. Er FCPA blevet brugt for bredt? Har USA forfulgt sager, der burde være håndteret lokalt? Og hvad betyder det for danske virksomheder med aktiviteter i USA, Sydamerika, Afrika eller Asien, hvor risikoen for korruption er højere?

Dekret.png
bottom of page